CrossRoad

fredag den 24. september 2010

Jule Mysterie BOW 4

Så blev det atter fredag og det er tid til 4. del af vores julemysterie.


Du kan hente blokken her.
Du skal igen bruge et stykke 21 x 21 cm stof.

God fornøjelse!

Karina og Maria

fredag den 17. september 2010

Jule Mysterie BOW 3

Her kommer blok tre. Idag er der ingen tid til at skrive, for vi - Karina og jeg - leger med stof på Fyn, så...


 her er linket og hvis du ikke har gemt juletræet, kan du finde det ved blok 1.
Du skal bruge et stykke stof på 27 x 34 cm.
God fornøjelse!

Maria og Karina

fredag den 10. september 2010

Jule Mysterie BOW 2 - update!

I denne uge skal der stitches et hjerte! Du finder det her.


God fornøjelse!

Maria og Karina

Update: Nu skulle linket gerne virke... ellers skriv straks igen!

Altså - hvad skulle vi gøre uden vakse læserer???
Anja (non-blogger) spørger, om hjertet skal stitches på et stykke 21 x 21 cm stof - og JA, det skal det. Tak søde Anja.

fredag den 3. september 2010

Jule Mysterie BOW 1



Så er tiden kommet til første blok af vores Jule Mysterie BOW.

For at gøre det nemt, er det en god idé at starte med at skære følgende:
Af det lyse stof:
5 stykker a 21 x 21 cm
4 stykker a 27 x 34 cm.
Af vloumenvlies skæres tilsvarende stykker.

Blok 1:
Du skal til denne blok bruge et stykke stof på 27 x 34 cm. Start med at folde stoffet både på langs og på tværs og fingerpres folderne. Fold ud igen.



Denne blok er tegnet på to ark papir; juletræet på et ene og teksten på et andet. Det nederste af juletræet/pakkerne er på begge tegninger, så det er muligt at placere dem rigtigt ift hinanden og lime/tape dem sammen. 

For at sikre, at juletræet bliver centreret på stoffet, skal de stiplede linjer ligge under pressefolderne på stoffet, når motivet tegnes op. Tegn motivet med en vandopløselig Pen/pigma pen 01 brun/blyant. Læg volumenvlies under og stitch! Der er brugt bagsting og franske knuder.

Når du er færdig med træ/pakker, skal du fjerne evt mærkepen, presse let og lægge blokken væk... og vente med spændign på den næste!

Hvis du har brug for lidt starthjælp, kan du finde tips og teknik her hos Maria. Her kan du finde vejledning i bagsting - franske knuder kan ses på video her, hvor andre sting også kan ses.

Og nu til mønsteret: Juletræ og tekst. Gad vide hvorfor juletræet er scannet på hovedet, Maria?!
Da vi har haft nogle problemer med "Harmoni" på scribd, har jeg (Maria) besluttet at prøve med Google Docs. Så håber jeg meget at det virker - gør det ikke, så giv mig straks besked på sy@momaquilt.com.
Husk: Når du printer skal du vælge "ingen sideskalering"!

Nu er mysteriet skudt i gang - vi håber meget, at du har lyst til at være med i løjerne!

Karina og Maria